fbpx

Topas Riverside Lodge er beliggende for enden af Sapa-dalen, så tæt på junglen du kan komme. Her bor du i udkanten af minoritetslandsbyen Nam Cang, lige ud til floden og på kanten af junglen.

Topas Riverside Lodge er et lokaltejet hus med 13 værelser. Topas driver stedet i samarbejde med ejerfamilien fra Red Dao stammen. Værelserne er komfortabelt indrettet og man deles om toilet og bad. Her spiser du lækker lokal mad og bliver mødt at imødekommende og venligt personale fra lokalsamfundet.
Til huset hører et traditionel Red Dao urte-spabad, hvor du kan opleve de traditionelle behandlinger.